VIKINGESKIBSLAUGET
Velkommen til vikingeskibslauget Fyrkat
Vi er en forening, der blev dannet i 2006, hvor vi var nogen der synes, at vi skulle til at have et vikingelaug her i fjorden. Vores formål var, og er stadigvæk, at vi vil bygge et vikingeskib, men samtidig med vil vi gerne give muligheden for unge mennesker og komme med på fjorden, komme ud og sejle. Der er vi sådan set stadigvæk. Der er ikke så mange unge mennesker der melder sig til den her forening. Det er mest folk der er oppe i årerne, som er interesseret i den.
Vi erhvervede os to vikingeskibs-lignede åresejler i 2006 og begge to er bygget i slut 90’erne. Det vi bruger vores tid på, det er i sommersæsonen at komme ud og sejle på fjorden med råsejl, som vi har her, og om vinteren bruger vi tiden på at reparere. Vi er ved at sy et nyt sejl til den her. Vi har syet et sejl til den anden. Vi har lavet nye årer. Altså håndværksmæssige færdigheder i forbindelse med de her både. Vi reparerer selv på bådene, vi skifter planker, vi laster, som det hedder, vi sætter lapper på og i det hele taget holder vi bådene i så god stand som overhovedet muligt. Træ er jo forgængeligt og det tager, man siger, at normalt kan sådan en båd, som den her, normalt holde i 20 år, som brugsbåd, men indtil videre har vi haft den i næste 20 år og de er 10 år ældre end det. Det vil sige, at de er 27, 28 måske 30 år gamle.
Normalt mødes vi en gang om ugen, så tager vi på fjorden, hvis vejret er til det om sommeren. Hvis der er lidt rigelig vind fra vest, så tager vi det stille og roligt, fordi det er dejligt at komme ud og sejle ud af fjorden med råsejl og det går lynendes hurtigt, men at komme tilbage igen, det tager, jeg plejer at sige, at sejler vi ud på et kvarter, så bruger vi 1 time til 1,5 om at komme hjem igen, fordi vi skal krydse op imod vinden og det er ikke verdens bedste krydser, man kan slet ikke sammenligne med et moderne sejlskib.
Bådtypen her er bygget oprindeligt i Norge og blev brugt til fiskeri på fangstpladserne, man fiskede torsk i de her både og når man skulle til fiskepladserne, typisk om vinteren, så sejlede man ud for sejl og når man kom til fiskepladserne, så smed man sejlet, man smed det der hedder løftningen, der ligger bag i båden og man smed ballast. Så fiskede man, rengjorde fiskene, tørrede dem på klipperne og solgte dem videre til købmanden, f.eks. fra Bergen eller fra Oslo.
Når man kommer herned og går en tur her langs broen, så kommer man jo hen langs alle de her både, som ligger her. Så kan man godt undre sig over, at der er en båd, sommetider to både der ligger mere eller mindre under vand. Lige i øjeblikket ligger den her mere under vand. Der er noget fornuft i at lade båden ligge i vand, fordi når den ligger i vandet, så vedbliver boerne med at være tætte. De er klinket sammen, ligesom man gjorde i vikingetiden. Hvis man tager dem og tørre, båden den tørrer igennem, så åbner båden sig i klinkerne. Så ved at lade den ligge i vand, så holder den sig tæt til vi er klar.